Flamecaster

23253083

Flamecaster af Cinda Williams Chima

3-stars

The problem is, hope is the thing that can’t be reined in by rules or pinned down by bitter experience. It’s a blessing and curse

Flamecaster foregår i samme verden, som Chimas serie “Seven Realms”. Jeg kendte ikke til denne serie, men kan forstå, at Flamecaster spoiler for denne. Så jeg vil nok anbefale at læse de andre før denne.

I Flamecaster følger læseren Adrian sul’Han, bedre kendt som Ash, der er søn af Ulvedronningen af Fells. Han er en dygtig healer og en stærk magiker. Dette gør ham farlig for den, han ønsker, hans hævn skal ramme. Ash flygter og skjuler sig på en skole efter sin fars død, hvor han kan lære mere omkring healing. Dog må han endnu en gang flygte i skjul, da en særlig fanatisk gruppe af præster forsøger at dræbe ham. Kongeriget Arden, som grænser op til hans mors land, tolerer nemlig ikke magere. Deres religiøse overbevisning er, at magere er onde og besatte, og derfor skal de renses via flammer.

Ash flugt får ham dog tættere på sit mål: kongen af Arden. Manden, som var medvirkende til hans søsters og fars død. Ash er ikke kun en dygtig healer, men kender også til den modsatrettede gren af denne praksis. Han er uovertruffen med gifte og har en hel del træning i at benytte dem.

Samtidig i den anden del af kongeriget springer Jenna Bandelow ting i luften. Dette er hun meget god til. Hun er med i en modstandsbevægelse mod kongen af Arden, der søger for at gøre livet sur for kongens soldater. Jenna ender dog med at blive den jagede i stedet for jægeren. Hun er nemlig født med et magermærke i nakken, hvilket er kendetegnet for den pige, kongens garde forsøger at finde. Jenna tror selvfølgelig, at hun jages grundet hendes rolle i forbindelse med sabotage og ikke på grund af en myte omkring et mærke i hendes nakke.

Ash og Jennas veje krydser hinanden i en kælder under slottet i Arden. De finder fællesskab via deres had til kongen og ønsker at hjælpe hinanden med at undslippe.

Maybe it was foolish, maybe they looked like a pair of loons, grinning at each other in a dungeon cell. Maybe it would be all ashes and regret tomorrow, but she couldn’t help smiling back.

Langt hen af vejen er romanen ikke romancepræget, hvilket jeg godt kan lide. Det er ikke dette, som driver plottet, men i stedet karakterernes forskellige agendaer. Den portion af romance, som romanen indeholder, er da heller ikke videre flatterende for selve opfattelsen af historien. Der er tale om insta-love, der ikke bliver bedre af, at den er temmelig forudsigelig. Dette er virkelig en skam og trækker ned i min vurdering af bogen. Heldigvis rummer romanen mere end dette, så lad dig ikke afskrække. Den er fyldt med aktion, magi, drager og ikke mindst personer, som hver har deres dagsorden og skjulte identitet. Det er nemlig sjældent, at personerne er dem, de giver sig ud for at være. Romanen handler således om at overleve i en verden fuld af intriger og et spind af mysterier og løgne.

Flamecaster ligger i en mellemkategori af fantasy. Den tilhører hverken den lette unge genre, hvor alt nærmest bare kan skimmelæses, heller den ordrige og tunge voksne. Således er den også ideel for både de unge og voksne læsere – selvom målgruppen hovedsagligt er de unge. Chima skriver, som den erfarne forfatter hun er. Hun er dygtig til at bygge fortællingen op, skabe scener og lave komplekse karakterer. Selv bipersonerne ønsker man at høre mere om og følge for at lære dem bedre at kende. Kun langsomt bliver sandhederne afsløret for læseren. Desuden er hendes opbygning af verdenen The Seven Realms virkelig god. Der er altså tale om en meget velskreven YA fantasyroman, hvilket man desværre ikke ser så tit længere.

“We spend so much of our lives waiting to be ambushed by heartbreak. Why couldn’t we be ambushed by joy?”

Slutningen er desuden åben, og man må vente på bog nummer to for at få svar. Dette gør kun romanen mere spændende, og jeg skal helt sikkert læse nummer to i serien.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s