Tangled

 

Tangled (Tangled, #1)

Tangled af Emma Chase

2-star

 “Vaginas beat penises every time. 
They’re like kryptonite.
Penises are defenseless against them.”

Jeg ved godt, at jeg skal lade være med at læse bøger som Tangled. De er bare ikke for mig; jeg bliver altid skuffet. Det er lidt, som med den købe kage, man ved, ikke vil smage særligt godt (en smule syntetisk og alt for sødt), men man skal bare lige forsøge alligevel. For ind i mellem overraskes man jo.

Tangled er da også en sjov og hyggelig roman, men man kan nøjes med at skimme en stor del, og klicheerne står i kø. Der er ikke nogen overraskelser undervejs heller. Men med det sagt kan man more sig over disse ting og blot tage den for det, den er, er det en ok bog at slappe af til.

Romanen handler om mande-luderen Drew Evans, som har en ny kvinde med i seng så godt som hver dag. Han er overdrevet lækker, arrogant, allerhelvedes forførende og laver forretninger i multimillion-dollarklassen. Et smil er nok, og kvinderne smider trusserne. Drew er en loyal ven og glad for sin familie. Så hvorfor har han pludselig barrikaderet sig bag døren til sin lejlighed i en uge? Selv fortæller han dig, at han har en meget slem omgang influenza; men du skal ikke tro ham.

“Women fall in love quicker than men. Easier and more often. But when guys fall? We go down harder. And when things go bad? When it’s not us who ends it? We don’t get to walk away.
We crawl.” 

Grunden hedder Katherine Brooks. Hun er smuk, intelligent og hamrende ambitiøs. Kat er en kvinde på vej op. Da hun bliver ansat i samme firma som Drew, der drives af Drews far, ændrer playboyens liv sig radikalt. Kat giver Drew kamp til stregen både på det professionelle plan samt det mentale. Det er nemlig svært for Drew at holde koncentrationen, når Kat er i nærheden. Kat vil dog ikke give efter for hans charme, selvom hun ser ud til at være interesseret. For en gangs skyld kan Drew ikke bare få, hvad han vil have. I stedet må han mande sig op og kæmpe for det. Da han så opnår det ønskede, truer hans selvsikkerhed med at ødelægge det hele. Han bliver nødt til at udrede begær og kærlighed fra hinanden for, at kunne opnå det, han ønsker sig allermest.

“The point is, when you ask, “What do you want for dinner?” we’re thinking about screwing you on the kitchen counter. When you’re telling us about the sappy film you watched with your girlfriends last week, we’re thinking about the porno we saw on cable last night. When you show us the designer shoes you bought on sale, we’re thinking how nice they would look on our shoulders.

I just thought you’d want to know. Don’t shoot the messenger” 

Romanen er tydeligt skrevet af en kvinde til kvinder. Dette ses, når der er overdrevet fokus på Kats meget sexede og flotte sko og i sexscenerne. De er forskønnede, og Drew giver læseren det, denne ønsker at forestille sig, manden tænker. Fortællingen fortælles nemlig af Drew til læseren. Således er der en indbygget modtager af historien. Dette fungerer rigtig godt og er en sjov fortælleform. Drews fortællestemme er også det mest positive, der er at fremhæve ved romanen. Han er nemlig både sjov og kæk i replikken. Det, at han siger, hvad den stereotype kvindelige læser ønsker at høre, er dog med til også at gøre ham lidt latterlig. Han er også en meget stereotyp playboy-karakter, som mange erotiskeromaner benytter sig af. Det kunne have været sjovt, hvis det var en mandlig forfatter, der havde skrevet romanen. Dette ville have været mere interessant og havde nok givet et mere realistisk billede af mandens opfattelse af kvinden og manden selv.

 “Mackenzie raises her hand proudly. “I have a bagina.” 
I smirk. “Yes, you do sweetheart. And someday, it’s gonna help you rule the world.”

Som noget positivt er der Drews forhold til hans niece. Hun er en sød og kvik pige, og de to har en virkelig god kemi. De andre karakterer er heller ikke dårlige på trods af deres fladhed. De gøres interessante gennem Drews karakterisering af dem, så her er det igen fortællestemmen, som redder romanen.

“For God’s sake, don’t let her watch Cinderella. What kind of example is that? A mindless twit who can’t even remember where she left her damn shoe, so she has to wait for some douchebag in tights to bring it to her? Give me a frigging break!”

Selvom jeg rakker ned på bogen, kan det godt være, at jeg ender med at læse nummer to i serien. Det er næsten så dårligt, at det er godt (Kender du ikke selv det?). Det er nemlig en serie bestående af fire bøger, og den næste er fortalt fra Kates vinkel.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s