Who’s That Girl?

26115279

Who’s That Girl? af Mhairi McFarlane

3-stars

Sommetider befinder man sig i en situation, som suger en ind, og man kan bare ikke slippe fri. Situationen kan bare ikke reddes på en sådan måde, at man kommer ud med værdigheden i behold. Edie Thompson ender ufrivilligt i en sådan forfatning. Hun har indledt et moderne kompliceret forhold (der ikke er baseret på noget fysisk) med en kollega. De skriver frem og tilbage, forstår hinanden, han får hende til at føle sig klog og vittig og kan klage til hende over hans kæreste. Hans kæreste bliver dog snart til forlovede, og brylluppet står for døren. For at gøre det hele mere kompliceret og ubehageligt arbejder mandens forlovede samme sted, som dem. Der er således lagt op til et trekantsdrama – som heldigvis udebliver (jubel!). I stedet for at gemme sig hæver Edie sig over situationen og tager med til brylluppet. Hun ville aldrig involvere sig med en mand, der ikke var fri, så brylluppet vil være en afslutning for deres forvirrede forhold.

Det bliver dog blot mere forvirrende, da gommen kysser Edie… og dette ses af bruden. Edie får mærkater som “marriage wrecker” og “the other woman” påsat. Det er nemlig ikke gommen, som bliver udstødt, men kun Edie. Hun bliver udelukket fra fællesskabet og nedgjort på alle sociale medier, hvor hadesider popper op, og på arbejdspladsen. Hendes chef sender hende væk fra London, i håbet om på den måde at kunne ride stormen af og beholde Edie på kontoret. Edie bliver derfor sendt til Nottingham, hvor hun også voksede op, for at skrive en biografi om skuespilleren Elliot Owen. Så pludselig sidder Edie på sit gamle værelse hjemme hos sin far. Prikken over i’et er, at hendes søster Meg, som er modstander af alle normer, dødirriterende og ondskabsfuld, også bor der.

Society has taboos for a reason.

Heldigvis viser Elliot sig ikke at være så slem en diva, som Edie tror. Faktisk er han virkelig rar og sjov. Snart nyder Edie sin tid sammen med ham – måske mere end hun burde. De har desuden det til fælles, at begge bliver dømt af folk, som ikke kender dem eller deres version af en hændelser. Et af hovedtemaerne er således fordomme og de konsekvenser, de kan have. Der er nemlig mere end en side af en person end den, som viser sig udadtil. De mekanismer, mennesker benytter for at skjule de ting, de ikke ønsker at lade offentligheden eller selv de nærmeste se, kommer derved også til at danne fokus. Da Edie kommer på dybt vand, og hendes billede af sig selv bliver udfordret, må hun finde ud af, hvem hun egentligt er.

Måden at bearbejde problemet omkring de sociale medier og mobning fungerede godt i romanen. Edie er, som så mange andre i disse tider, meget glad for at benytte  de sociale medier og sin telefon. Forskellen mellem det selv, der vises via disse medier, og det af personen opfattede reale selv bliver derved også påpeget.

Because youre not real to them, online. You’re abstract. They don’t think you’ll ever see what they wrote, or care if you do. Youre a game. A story. And the more of them there are, the easier it becomes for them. The snowflake doesnt feel responsible for the avalanche. Honestly, I can relate to more of this than you might think.   

McFarlane er virkelig god til at skabe sjove og skønne karakterer – og Edie er ingen undtagelse! Hun er en heltinde, man ikke kan andet end at synes om. Hendes situation er en de fleste kan genkende i et eller andet målestok. Hos McFarlane står det romantiske forhold hos hendes heltinder heller ikke øverst i fortællingens hierarki. I stedet står det på lige fod med venskaber, familie, karrierer og personernes udvikling. Heltinderne opgiver ikke alt for kærligheden, men holder fast i sig selv og deres eget liv. Det er således også en meget moderne heltinde, som måske derfor bliver lettere at relatere til og holde af.

Who’s That Girl? af Mhairi McFarlane handler om at finde ens egen identitet og ikke lade andre diktere, hvem eller hvad man er. Tag bogen for, hvad den er (en sød romantisk komedie), og du vil ikke blive skuffet.

You’re someone who you meet, and can’t get out of your head afterwards.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s