Archivist Wasp

23282249

Archivist Wasp af Nicole Kornher-Stace

4-stars

Wasp jagter de døde i en post-apokalyptisk verden. Hun indsamler sjæle eller spøgelser fra folk, som af en eller anden grund ikke formår at rejse videre. Observationen af spøgelserne er vigtige, da de kan fortælle noget om, hvorfor spøgelserne hærger landet, og hvad der er sket med verden. Hvorfor gik den under? Sådan har arkivarens job været de sidste 400 år. Dette kan være et farligt arbejde, da nogle spøgelser er stærke nok til at skade mennesker. Dog er dette ikke det mest farlige ved Wasps erhverv. I kø for at overtage hendes plads som indsamler, arkivar og observatør af spøgelserne står nemlig en række piger, som en gang om året kæmper om Wasps plads i samfundet. Denne ene dag gælder det for Wasp om at bevise, at hun stadig er den bedste, ved at dræbe aspiranterne. Imens pigerne kæmper og farver jorden på kamppladsen rød, ser præsten for gudinden Catchkeep til. Catchkeep er nemlig den gudinde, til hvem Wasp tilhører. Som lille i hendes moders mave fik hun mærket af Catchkeep: et ar langs kinden. Derved tilhører hun også præsten, som ikke er nogen rar mester at have. Hendes status i samfundet som dræberen, der tager sig af alt det ingen helt forstår, udelukker hende fra et fællesskab. Wasp sætter sig dog til modværge. Hun gør oprør, når chancen byder sig. Ofte har hun forsøgt at flygte, og kan hun se sit snit til det, slipper hun et spøgelse fri i stedet for at tilintetgøre det.

Now, Wasp understood being different. She understood being an outcast, an efficient monster, respected and feared in almost equal measure. She understood what it was like to be a tool fashioned by, and wielded by, the hand of powers not her own.

Da fortællingen begynder har Wasp lige overlevet en af disse årlige kampe. Hun er blevet langsommere tynget, som hun er, af hendes tidligere ofres hår, der er flettet sammen med hendes eget. Wasp lader dette år aspiranten, som hun kæmpede i mod, leve. Måske kan hun ændre noget – hun er i hvert fald træt af hele dette show. Men hendes nåde nytter intet: aspiranten dør alligevel. Tilbage står Wasp med problemerne med præsten, som gør alt for at skade Wasp. Han stjæler hendes i forvejen sparsomme mad og piner hende på andre psykologiske måder. Nu står Wasp så med udsigten til endnu et år indtil dagen for kampen begynder igen. Der er dog ikke meget liv over dette. Hun kunne lige så godt selv være et spøgelse

I had to kill people to get here. I have to kill people to stay here. And Ill be stuck here until they figure out how to kill me.

Men måske kan hun finde en vej ud. Måske kommer dagen, hvor hun kan ligge dette liv, som kun rummer overlevelse, bag sig.

Og så sker det.

Det er ikke før observeret, at spøgelser taler. Dog møder Wasp netop et, som taler til hende. Et spøgelse af en super-soldat. Det vil have hende til at hjælpe med at finde et andet spøgelse, som han har ledt efter. Han husker dog som alle spøgelser meget lidt af sit levende liv; heller ikke sit eget navn. Jagten på spøgelset får hele Wasps verden til at smuldre. Alt, hvad hun troede om sig selv og hendes verden, bliver til støv mellem hendes fingre.

Wasp tager med spøgelset til underverdenen. Romanen bliver til en fortælling om en rejse til underverdenen, men også en rejse tilbage i tiden. Wasp bliver nemlig i stand til at se fortiden via den kniv, som tilhører the Archivist. Fortællingen får derved også flere lag, der reflekterer hinanden, to karakterer, som spejler hinanden gennem tiden – forskellige og dog så ens.

For at træde ind i underverdenen må Wasp dog huske sit rigtige navn. Hun må have sine egne minder tilbage. At kende sig selv, den man var, er og vil blive til, er et vigtigt motiv i romanen. Ligeledes er venskaber og partnerskab. Mellem spøgelset og dets tabte partner og mellem Wasp og spøgelset. Langsomt bygger de nemlig et venskab op, som ikke bygger på noget romantisk. Dette er smukt beskrevet, men også fuldt af forvirrende følelser for dem begge. Det er desperat, da deres alliance betyder alt for dem begge.

The ghost was watching her closely, eyes narrowed like it could see through all the layers of her person to the self-serving, lying-by-omission, desperate bones beneath.

Slutningen er ikke mindre end fantastik! Der er tale om en virkelig god fantasy/post-apokalyptisk roman. Den kan helt klart anbefales. Wasp er klart en vinder, som karakter. Hun er hård, men samtidig rummer hun så meget, så mange følelser, og man kan ikke andet end at leve sig ind i hendes udvikling. Romanen er også smukt skrevet, og det er dejligt med en fortælling, som ikke har fokus på det romantiske mellem to personer.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s