Doll Bones

15944406

Doll Bones af Holly Black

3-stars

“I hate that everyone calls it growing up, but it seems like DYING.”

De fleste har nogle lege, som de tænker tilbage på med glæde. Det er de lege, der kunne få ens mave til at kildre blot ved tanken; lege så gode, at man ikke ønskede, de skulle stoppe. Zach, Poppy og Alice på 12 år har en sådan leg. De sender deres actionsfigurer ud på fantastiske eventyr, der varer mere end blot en dag. De bygger et helt univers, som konstant udvides via deres kreativitet. I deres igangværende historie handler det om piraten William the Blade og hans medallierede Lady Jaye, som er ude på en quest for selveste Dronningen. Dronningen har form af en antik porcelænsdukke, der er mere uhyggelig end nuttet (der er også bare noget skummelt over en dukke, ligesom med klovne). 

I legen når de til et punkt, hvor William skal til at opnå en vide omkring, hvem hans far er. Denne viden bliver dog forhindret, da der sker en katastrofe: Zachs egen far smider alle hans figurer ud, da Zach i følge ham er for gammel til at lege med disse. Zach skal meget hellere hænge ud med sine kammerater fra basketball end lege med dukker og piger. Faren har været væk fra familien, men er nu kommet tilbage. Zach har før haft svært ved at se det gode ved dette, men nu er han slet ikke i tvivl om, at genforeningen af familien var en dårlig ide. Zach er vred, men også flov og forvirret. Derfor fortæller han ikke sine venner om hans tab, men lukker sig i stedet inde og stopper helt med at lege.

“He wondered whether growing up was learning that most stories turned out to be lies.” 

Pigerne giver dog ikke op, og en nat opsøger de ham. Poppy er nemlig blevet kontaktet af Dronningens spøgelse, som har meddelt, at hendes sjæl er fanget i porcelænsdukken. Dukken er nemlig lavet af knoglerne fra hendes myrdede legeme. For at befri hendes sjæl samt slippe for at blive hjemsøgt skal børnene finde pigens gravplads og begrave dukken. Vennerne har nu muligheden for at tage på en virkelig quest. Den bliver dog lidt mere uhyggelig og en del længere, end de forventer.

“Did you know that bone china had real bones in it?” Poppy said, tapping a porcelain cheek. “Her clay was made from human bones. Little-girl bones. That hair threaded through the scalp is the little girl’s hair. And the body of the doll is filled with her leftover ashes.”

Bogen var ikke, hvad jeg forventede. Jeg havde håbet på noget lignende Coraline af Gaiman, men Doll Bones når ikke denne til sokkeholderne. Bogen er slet ikke uhyggelig eller genial nok. Dog er den ikke tom for uhygge. Dukken er uhyggelig og skummel, da hverken børnene eller læseren ved, om det, der sker, er virkeligt eller forestilling. Der er således også tale om brugen af elementer fra den fantastiske fortælling, hvor dette spørgsmål netop er gennemgående.

Fokusset er dog på forholdet mellem karaktererne samt deres udvikling mod en mere voksen tilværelse. Det er således også mere en coming-of-age-fortælling med fokus på, hvor vigtigt kreativitet og historiefortælling er. Dette gør Holly Black dog også godt. Det er en god og medrivende historie omkring, hvordan voksene fortæller børn, at de ikke længere kan være børn. Børnene stilles så over for valget om at tage dette til sig eller stille spørgsmålstegn ved det. Poppy er den, som desperat forsøger at holde fast i det gamle – i barndommen. Alice og Zach er begge på vej til en ny form for barndom og er ikke så bange for forandringerne. Derfor handler rejsen også om at finde ud af, hvor deres venskab er på vej hen. Kan de stadig holde fast i den, når deres måde at være sammen på og deres indbyrdes forhold ændrer sig?

Bogen bliver via disse motiver også mere sentimental end uhyggelig, så måske skulle den have været præsenteret anderledes. Det ville have gjort, at forventninger og udbytte passede bedre sammen.

“If they were real, then maybe the world was big enough to have magic in it. And if there was magic — even bad magic, and Zach knew it was more likely that there was bad magic than any good kind — then maybe not everyone had to have a story like his father’s, a story like the kind all the adults he knew told, one about giving up and growing bitter.” 

Advertisements

2 thoughts on “Doll Bones

  1. Ah, ja. Jeg havde det på akkurat samme måde som dig, da jeg læste bogen. Forsiden lover noget helt andet – og med ‘Coraline’ i bagtankerne, lever det bare slet ikke op til forventningerne. Og det er en skam, for idéen har så meget potentiale!

    Like

  2. Ja, det er irriterende, når man bliver skuffet. Jeg har læst ‘Blacks The Darkest Part of the Forest’ og var meget begejstret for den. Derfor forventede jeg nok også lidt for meget af ‘Doll Bones’..

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s