The Problem with Forever

26721568

The Problem with Forever af Jennifer L. Armentrout

3-stars

“I know you might not believe it, but I’m going to keep you safe forever…”

Mallory og Rider er vokset op sammen hos en plejefamilie, der behandlede dem alt andet end godt. Mad var der ikke nok af, men tæsk og anden fysisk og psykisk misbrug var der til gengæld rigelige mængder af. Rider påtog sig rollen som den kun få måneder yngre Mallorys beskytter. Han sørgede for, at hun var så sikker, som muligt, i det ellers så usikre hjem. En dag kulminerede det dog, og Rider og Mallorys veje skilles for, hvad de tror, altid. Skæbnen vil dog, at de mødes igen fire år efter. Mallory, som er romanens fortæller, har aldrig glemt Rider, selvom hendes liv har forbedret sig væsentligt. Hun er blevet adopteret af en familie bestående af to læger, der behandler hende som deres eget barn.

I thought about the boy who made my chest hurt, the one who’d promised me forever. It had been years since I’d seem him or even heard him speak. Four years of trying to erase everything that had to do with that portion of my childhood, but I remembered him. I wondered about him.
How could I not? I always would.
He had been the sole reason I survived the house we’d grown up in.

Rider og Mallory mødes igen, da Mallory starter i high school på hendes senior år. Hun har før modtaget hjemmeundervisning, da oplevelserne hos hendes tidligere plejefamilie har traumatiseret hende dybt. Hun har svært ved at være sammen med mange mennesker og især tale med andre. At være stille var nemlig tidligere hendes overlevelsesstrategi. Så længe ingen lagde mærke til hende, gjorde de hende ikke ondt.

Deres møde giver dem begge vished for, hvad der er sket med den anden. De kan nu ånde ud og lære hinanden at kende på ny. Forholdet mellem de to er dog ikke ukompliceret, da der opstår en tiltrækning mellem dem, som ikke har med deres fortid at gøre. Langsomt udvikler de følelser for hinanden, som kompliceres af, at Rider egentligt har en kæreste. Trekantsforholdet har dog ikke en væsentlig rolle i plottet, hvilket er et plus efter min mening. Der er ikke nogen langsommelig krig mellem de to piger, da Riders intentioner ikke er til at tage fejl af.

“She understands that if I have to pick between you two, it’s not going to be her.”

Rider har dog problemer, selvom han nu er i mere sikre omgivelser. Han forsøger nemlig stadig at passe på andre, hvilket for konsekvenser for dem begge. Nu ønsker Mallory at hjælpe Rider, som han hjalp hende. Dette viser sig dog at være svært – for begge parter.

“Be careful,” I whispered…
Rider’s grin faded from his handsome face. I moment passed before he spoke, “Always.”

Romanen handler om at forelske sig for første gang og finde den person, du ønsker at være sammen med for altid. De to karakterer deler ikke kun dette, men også en dyb forståelse for hinandens situationer grundet deres fælles fortid. En delt fortid kan dog også betyde, at det kan være svært at indtage nye roller i et forhold. En stor del af romanen fokuserer da også på Mallorys udvikling. Hun bryder nemlig ud af den skal, hun har bygget omkring sig selv. Hun arbejder på at finde sig selv gennem hele romanen, hvilket også gør, at hun kommer til at stå stærkere alene. Rider og hendes forhold må nødvendigvis også ændre sig derved. Han kan ikke sidde med retten til at være den beskyttende.

Jeg er ikke så god til sådanne young-adult-romaner. For mig skal den slags bøger helst være sjove for, at de fanger mig. Desuden er jeg nok ved at være lidt for gammel til high school – romances. Bogen er dog ikke dårlig eller kedelig – bestemt ikke. Mallorys udvikling er spændende og godt beskrevet. Hun er en karakter, man kommer til at holde af, og det samme er Rider. Men romanen er har også de klassiske klicher: den hotte, ødelagte fyr, som siger alt det rigtige, og pigen, som ikke ser, hvor smuk hun. Men igen: er young-adultgenren noget for dig, er denne helt sikkert forsøget værd, da den rummer mere end de førnævnte klicher.

“I never stopped thinking about you,” he said in a low voice. “Not one day, Mallory.”

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s