The Golden Compas

119322

The Golden Compas af Philip Pullman

4-stars

You cannot change what you are, only what you do.

The Golden Compas er en roman, de fleste kender. Jeg har da også ofte hørt om den og tænkt, at den skulle jeg da læse. Nu har den så haft en plads på min boghylde i et par år uden at have fundet vej til mit natbord. Der er dog en, som skubbede til mig og mente, at dette skulle være sommeren, hvor jeg skulle stifte bekendtskab med Philip Pullmans roman. Den første del af trilogien His Dark Materials og udkom i 1995.

Romanen tager sin læser med til en anden verden. En verden, hvor alle har en dæmon; et dyr som er en del af mennesket, men stadig adskilt fra det. Dyret afspejler således dets menneskes sjæl, og derved er mennesket aldrig alene. I denne verden lever den forældreløse Lyra Belacqua et sorgløst liv blandt de lærde på Jordan College i Oxford. Her får hun tiden til at gå med undervisning og leg med køkkendrengen Roger samt andre børn. Denne tilværelse brydes dog, da der kommer besøgende til colleget. Lyras onkel Lord Asriel dukker op med beviser på mystiske fænomener og eventuelle farer i Norden. Disse beviser inkluderer et billede af et mystisk himmelfænomen kaldet Dust og et utydeligt omrids af en by blandt nordlyset. Byen mistænker Lord Asriel for at være en del af en anden verden. Lyra overlades efter Lord Asriels afrejse til Norden i Mrs. Coulters varetægt. Mrs. Coulter er en betagende kvinde, men også en ivrig videnskabsmand og opdager. Lyra glæder sig også over denne særlige kvindes opmærksomhed; en opmærksomhed, hun har savnet fra sin onkel. Inden Lyra tager med Mrs. Coulter, får hun udlevet et særligt kompas, som kan fortælle sandheden. Dette kompas må hun endelig ikke lade komme i hænderne på de forkerte, hvilket også inkluderer Mrs. Coulter.

Imens begynder børn at forsvinde. Roger er et af disse børn, som bliver kidnappet af dem, som kaldes “Gobblers”. Mistanken lyder på, at børnene bliver brugt til eksperimenter i Norden, hvor de holdes fanget. Lyra er en nysgerrig pige, som ikke mangler mod. Hun slår fra sig, tager sagerne i egen hånd og rummer en ild og vildskab. Derfor sætter hun også ud på en færd for at redde Roger, og snart står det klart for hende, at både Mrs. Coulter og Lord Asriel på en eller anden måde er involveret.

“One moment several things are possible, the next moment only one thing happens, and the rest don’t exist.”

The Golden Compas er  dog ikke kun en børnebog og et godt eventyr. Den er også en protest. En protest mod en anden stærkt dominerende litterær serie nemlig Narnia af C.S. Lewis. Dette er nok også en serie, som de fleste kender; enten som film eller bog. Fortællingerne om landet Narnia er stærkt præget af religion – nærmere bestemt kristendommen. Pullmans protest går mod gudsbegrebet og den eneherskende religion. Denne kan nemlig blive for dogmatisk og undertrykkende – hvilket ses i romanen. Dette fænomen gælder dog ikke kun kristendommen. Fænomenet Dust, det usynlige støv, som især samler sig omkring voksne mennesker, bliver af visse tolket som bevis på arvesynd. Lyra begynder dog at forstå, at støvet samler sig omkring mennesket, når det begynder at undergå en bevidsthedsudvikling og tilegne sig visdom. Således er visdommen ikke en dårlig ting. Pullmans inspiration af John Miltons værk Det tabte paradis fra 1667 er desuden tydelig. I denne fortælling gør englen Lucifer opgør mod den almægtige Gud. Pullmans genfortolkning lægger vægt på denne engel som værende en person, der kan se det uretfærdige i Guds handlinger. Det er således et opgør mod forældede dogmer, og derved også et godt oprør. Man skal nemlig ikke leve efter det metafysiske, men leve et fysisk liv. Der skal ske en udvikling i mennesket, det skal vokse, så det når dets fulde potentiale. Syndefaldet er således en god ting.

Jeg ved ikke, hvordan den ville have været at læse som barn. Som voksen har jeg svært ved blot at læse den som en børnebog. Overalt ser jeg protesterne, og jeg tvivler på, at et barn helt ville kunne forstå bogen. Men alligevel kan jeg se appellen til børn: den uskyldig stædige Lyra, som heltinden alle må holde af, den frostdækkede verden med dets drømmende nordlys, de magiske væsner, heksene og selvfølge, hvem ville ikke ønske sig en dæmon? Barnet behøver da heller ikke at forstå alle lag for at nyde nogle dem. Jeg tror ikke, at bøgerne bliver dårligere af at blive læst eller genlæst som voksen. For mig er de stadig magiske og smukke. Pullmans beskrivelser af den verden, han har skabt, får en til at ønske sig ind i denne verden. Der ligger så meget under overfladen i denne roman, at det er svært kun at se den som en børnebog. Det er også en fortælling, som lader skellet mellem det onde og gode udviske. Både religionen og videnskaben udfører uhyrlige handlinger i deres interesse. Intet er sikkert.

De forskellige opfattelser af verden er fantastiske at læse. Alle de forskellige grupper (panserbjørnene, videnskabsfolkene, de gejstlige og heksene) har forskellige måde at leve i verden på. Der er både noget brutalt og smukt over dette. Det er ikke en eventyrverden, hvor alt ender lykkeligt, men en verden, hvor livet virkelig leves og mærkes – hvilket hænge sammen med dets religionkritiske syn. Særligt heksedronningen Serafinas beskrivelse af hendes perception af verden ramte mig:

“We feel cold, but we don’t mind it, because we will not come to harm. And if we wrapped up against the cold, we wouldn’t feel other things, like the bright tingle of the stars, or the music of the aurora, or best of all the silky feeling of moonlight on our skin. It’s worth being cold for that.” 

Det er en bog, jeg kan se mig selv genlæse flere gange. Mit eksemplar indgår i en samling af hele trilogien og har allerede fået en del patina, da intet passer bedre sammen end en kop te og en bog. Dette gør det efter min mening kun hyggeligere at tage bogen ud af reolen for endnu en gang at tage på rejse med Lyra til en verden af frost og sne.

Advertisements

One thought on “The Golden Compas

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s