Anansi Boys

Anansi Boys af Neil Gaiman

3-stars

Anansi Boys af Neil Gaiman er som alle af Gaimans bøger magisk. Det magiske ligger ikke kun i selve plottet, men også i stilen. Gaimans karakteristiske skrive stil spinder læseren ind i et univers, hvor væsner fra fabler og myter får krop og bevæger sig blandt menneskene. Ved at benytte sig af myten som motiv leger Gaiman også med fortællingen som middel til formidling. I Anansi Boys er det netop retten til at være centrum i historien, som er omdrejningspunktet. Her vises også, hvordan historier kan vinkles forskelligt. Det er nemlig fortælleren, som bestemmer, hvordan historien skal skæres.

Stories are like spiders, with all they long legs, and stories are like spiderwebs, which man gets himself all tangled up in but which look so pretty when you see them under leaf in the morning drew, and in the elegant way that they connect to one another, each to each.

Charles “Fat Charlie” Nancy er hovedpersonen i denne fortælling. Som barn var Fat Charlies far ikke altid på hans side (navnet Fat Charlie er da også givet af netop faderen), og Fat Charlie har måttet bevæge sig i sin flamboyante fars skygge hele livet. Ofte var Fat Charlie genstand for faderens behov for at lave sjov med og ydmyge andre. Fat Charlie er i gang med at forberede sit kommende bryllup med sin forlovede Rosie, da han modtager et opkald omhandlende hans fars død. Selv faderens død er pinlig. Mr. Nancy dør nemlig af et hjerteanfald syngende på en karaokebar med hånden på en yngre kvindes bryst. Fat Charlie må straks tage til Florida for at deltage i begravelsen. Dette bliver starten på et eventyr, som kommer til at ændre alt i Fat Charlies tilværelse. Her afsløres det nemlig for ham, at hans far var en inkarnation af den gamle afrikanske edderkoppegud Anansi (hvilket efternavnet Nancy peger på). Fat Charlie har dog ingen guddommelige kræfter, da disse alle er gået til hans bror Spider, som indtil nu har været ukendt for ham. Fat Charlie skal lige sluge disse afsløringer, men ender med at gøre et forsøg på at hidkalde hans bror via en edderkop. Dette lykkes da også (måske) desværre for Fat Charlie. Spider udgiver sig nemlig for at være Fat Charlie via hans guddommelige overtalelsesevne – også over for Fat Charlies forlovede. Spider er heller ikke lige sådan er til at slippe af med, og snart er Fat Charlie fanget som en flue i et edderkoppespind. Fat Charlie opsøger derfor den anden verden for at finde hjælp hos de andre guder. Her opdager han, hvordan intet er, som det ser ud.

Different creatures have different eyes. Human eyes (unlike, say, a cat’s eyes, or an octopus’s) are only made to see one version of reality at a time. Fat Charlie saw one thing with his eyes, and he saw something else with his mind, and in that gulf between the two things, madness waited.

Han indgår her en pagt med Fugle Kvinden, som vil hjælpe ham af med Spider. Dette viser sig dog at være en meget dårlig ide! Snart er det nemlig ikke kun Spider, der er i knibe, men også Fat Charlie selv.

Bogen er som så mange af Gaimans romaner fuld af humor. Det er den underspillede og sprogligt finurlige slags, hvor man ikke kan lade være med at trække på smilebåndet. Romanen er dog ikke en af Gaimans bedste værker og vil derfor ikke være den, jeg tænker på, når jeg skal anbefale en af disse. Den er lettere i tonen end fx Amerikanske Guder – som da også i følge mig også er langt bedre. Til tider er Anansi Boys langtrukken, og Fat Charlie blot en karakteristisk anti-helt. Men alligevel er den værd at læse, hvis man holder af Gaiman eller blot en god fortælling skrevet med humor og kløgt. Jeg synes, det er interessant, hvordan Gaiman ikke lader race få en rolle i fortællingen ved kun en enkelt gang eksplicit at bemærke, at hovedpersonen er mørkhudet. Dog karakteriseres de “hvide”, som netop værende dette. Derfor skal det siges, at bogen ikke er race-neutral, hvis man kan kalde noget sådan.

Konceptet med guderne som havende fysisk og menneskelig form fungerer godt for Gaiman. I romanen er der da også inkorporeret traditionelle Anansi-fabler, som peger på, hvordan en historie omkring Anansi skal være en fortælling omkring snedighed, appetit på alt, hvad livet kan tilbyde, og sjov. Igen ses det, hvordan fortællingen danner centrum for romanens tematikker.

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s