Tinder

Tinder af Sally Gardener

4-stars

Gardener leger i Tinder med genfortællingen af det kendte eventyr “Fyrtøjet”, som var  H.C. Andersens første eventyr. Væk i denne genfortælling er dog den ironiske og lette tone, som er at finde i Andersens tekst.Der er intet Disney-agtigt over denne fortælling. Forsiden udstråler da netop heller ikke nogen forbindelse til et hyggeligt eventyr, der kan læses højt for børnene, inden de skal besøge drømmeland. Tinders sider er nemlig ikke kun farvet røde af flammer, men også af blod. Man forventer næsten, at blodet smitter af på ens fingre, når siderne vendes. Den røde farve fremhæves desuden af, at den kun er akkompagneret af sort og hvid.

Tinder er ikke noget regelret eventyr. Den tager nemlig udgangspunkt i en bestemt historisk begivenhed: slaget ved Breitenfeild. Den har ligeledes en konkret tidslighed via november 1642, hvor den attenårige Otto Hundenbiss er soldat. Han ser her sine kammerater dø på slagmarken og blive hentet af døden. Otto flygter fra krigens rædsler samt døden. Såret, uden mål og familie at vende tilbage til flygter han ind i skoven. Her heales han af en shaman, som samler på døde folks sko. Shamanen giver Otto et sæt kort, som kan guide ham på hans rejse gennem skoven. Skovene er de midteuropæiske, og derved skabes der en stærkt forbindelse til folkeeventyrets ophav. Historien tilsættes så også varulve, hekse, hjemsøgt og uhyggeligt slot, en ond stedmor samt prins og en rød kappe.

Otto kommer i besiddelse af et magisk fyrtøj, der giver ham adgang til både ild og magt. Fyrtøjet rummer paradokset, at det både er livgivende (giver varme) og dræbende (via magtens egoisme). Dette er en dualisme, som danner en rød tråd gennem romanen: varmen/lyset og kulden/mørket. Ved hjælp af fyrtøjet skal Otto redde den smukke Safire – eller Tinder, som hun kaldes. Tinder er netop også lyset og varmen. Hun har rødt hår, og hendes indre rummer en ild, som udgør hendes viljefasthed. Manden, hun skal reddes fra, er den kolde prins, der i virkeligheden elsker Tinders stedmor.

“You too are cast in sadness thicker than stone, heavier than water” she says. “It ties you like me to this leaden earth.”

I lean forward and kiss her.

“Only in dreams,” she says, “can we be ourselves, uncaged, wild of spirit. Here I am free climb a tree and find a boy with eyes as sad as mine.”

Romanen er ikke kun uhyggelig i sit udseende, men også via dets tematisering af det, som ikke kan fortrænges. Det fortrængte kommer i romanen tilbage igen, som efter den freudiansketankegang. Tidligere gerninger kommer  således til at præge nutidige handlinger. Otto er træt af alt det, han har set, og som stadig følger ham i hans drømme. Han kan aldrig slippe fri af sine minder. De opsøger ham om natten og vises visuelt ved at være skrevet på mørk baggrund med hvid kursiv. Dette viser, hvor gennemtænkt designet er. Romanen tematiserer især soldatens samvittighed. Soldaten kan ses som den “gode morder”, men hvad gør dette ved mennesket, som bærer uniformen? Her kommer varulven som motiv ind i billedet. Den bliver brugt til at vise, hvordan mennesket kan have brug for at se sig selv som et uhyre for at kunne frasige sig en samvittighed.

Det er en smuk bog at se på takket være David Roberts illustrationer. Bogstaverne på forsiden glimter, og billederne afspejler teksten og er med til at skabe stemningen. Det hele spiller sammen og danner en helhed. Så lad endelig være med at læse den som ebog. Dette er et lille kunstværk, som skal opleves!

Jeg holdt meget af at læse bogen. Den rummer flere lag – både intertekstuelt samt genremæssigt. For en som mig, der interesserer sig for den fantastiske litteratur og eventyret som genre på et mere teoretisk plan, er det altid sjovt med denne type bøger.

“There are too many ghosts walking this earth. They weigh heavy on the living.”

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s