The Kitchen House

The Kitchen House af  Kathleen Grissom3-stars

You must not become too friendly with them,’ she said.‘They are not the same as us.’

‘How?’ I asked. ‘How are they not the same?’  

I The Kitchen House befinder vi os på plantagen Tall Oaks i en tid, hvor hudfarve deler mennesker. Den syvårige Lavinia bringes til plantagen af plantageejeren Kaptajn James Pyke i foråret 1791. Hendes irske forældre omkommer ombord på Pykes skib. Derfor tager han hende med for at lade hende arbejde i køkkenhuset som en kontraktbunden tjenestepige. Hun tilhører familien, til hun fylder atten år. Lavinias bror bliver hun skilt fra, og derfor står hun helt uden familie. Pyskes illegitime datter Belle er chefkokken og tager hurtigt ansvar for Lavinia. De andre husslaver Mama Mae, Papa George, deres søn Ben og yngste døtre Beattie og Fanny og Onkel Jacob bliver snart en reservefamilie for Lavinia. De tager hende til sig som deres egen og elsker hende ligesådan. Hun ser derfor heller ikke forskellen mellem dem, deres forskellige hudfarve, som en hindring. De bliver slet og ret hendes familie. Men slavebørnene og derved også Lavinia bliver ikke skånet for plantagens grusomheder:

Pykes kone Martha er opiummisbruger og forsvinder ind i opiumtågerne, når Kaptajnen tager til søs. Opsynsmanden Rankin, der holder øje med markslaverne, er en brutal mand. Han tæver, voldtager og sulter slaverne, som arbejder i marken. Marshall, Pykes elleveårige søn, kommer uvilligt til at dræbe sin lillesøster Sally. Ben bliver anklaget for mordet og vansiret af Rankin. Martha bevæger sig længere ind i tågerne efter Sallys død og vil ikke kendes ved sin søn Campbell, som fødes lige efter hendes elskede datters død. Lavinia tager Campbell til sig, da moren afviser ham. Lavinia tager senere, efter Campbell og dennes amme Dory dør af gulfeber, Dorys datter Sukey til sig.

Bella bliver gjort til syndebuk af Martha, da Martha ikke kender til Bellas sande ophav. Belle bliver af familien Pykes og andre hvide betragtet som kaptajnens luder. Dette gør, at især Martha og Marshall nærer et stærkt had til Belle. Mr. Pykes ønsker hende derfor i sikkerhed som gift fri kvinde. Belle vil dog ikke sendes fra det sted, som er hendes hjem, og hvor hendes familie bor. Kaptajnen får da heller ikke sin vilje. Han bliver samtidig med Dory og Campbell syg af gulfeber. Han overlever, men bliver aldrig rask. I mellem tiden bliver Marshall ældre og sendes af sted på kostskole. Hans tilbagevenden bliver det, som for alvor gør tilværelsen usikker for slaverne – samt Lavinia.

Romanen viser, hvor hårdt livet er for slaverne, og hvor grusom og smertefuld døden kan være. Der er ikke megen glæde og sorgfrihed; og den der er, er kendetegnet ved at være grundet uvidenhed. Uvidenheden ses hos børnene i starten af romanen og fortsat hos Lavinia, der aldrig formår at blive klartseende. Hun er som karakter kendetegnet ved sin blindhed for den verden og det samfund, hun er en del af. Dette kommer hun da også til at bøde for.

‘Mama says in some ways, Lavinia thinks like a child. She don’t always get what’s going on. She comes back here, wanting everything to be the same.[…]’

Fortællermæssigt har romanen to fortællere. Lavinia er den person, hvis synsvinkel læseren deler største delen af tiden, men også Belle fungerer som medfortæller af historien. Hendes historie giver en viden, som Lavinia ikke har adgang til. Læseren sidder derved med en større viden end begge fortællere. Derfor kan denne se de forviklinger, som Belle og Lavinia ikke ser.

The Kitchen House er en sørgelig fortælling, hvilket fortællinger omkring slaver ofte er. Den kan derfor også være svær at komme igennem, da det føles som om, det onde altid vinder. Der sker hele tiden nye uhyrligheder.  Lavinia udgør samtidig en svag hovedperson. Slaverne beskriver alle de hvide som svag, da de ikke for alvor har prøvet modgang. Lavinia har prøvet modgang, men er som person forfærdelig naiv og blåøjet. Det er først til sidst, hun udvikler sig – og dette kun en anelse og fordi sløret over hendes øjne hæves af andre. Man har lidt på fornemmelsen, at hun til trods for den opnåede erkendelse kommer til at leve videre, som før. Hendes naive tro på andre mennesker har sin charme. Den gør det muligt for forfatteren at skabe en anderledes karakter end den ofte skildrede indignerede hvide, som kæmper for de sortes rettigheder. Derved kan romanen vise en anderledes karakter, men Lavinia bliver for mig blot irriterende naiv og passiv. Bogen er dog ikke dårlig af den grund. Jeg kom til at holde af flere af de andre karakterer, særligt slaverne, der skildres som personer med megen styrke. Men også disse ligger, som de hvide, under for tidens tankegang omkring deres plads i samfundet.

Jeg ved ikke, om jeg vil læse den næste i serien Glory over Everything: Beyond the Kitchen House, men mon ikke den finder vej til min liste af bøger, som skal læses; på et eller andet tidspunkt.

The Kitchen House af Kathleen Grissom udkom i 2010.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s